Det Danske Spejderkorps' formål:
"Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden"
Ved Karupspejderne følger vi DDS' formål gennem disse tre punkter:
Udvikling: Børn og unge skal lære nye ting og flytte deres grænser således at de opdager at de kan mere end de selv tror. Spejderne arbejder blandt andet efter princippet "Learning by doing". Hvor der gives plads til at fejle og lære af sine fejl.
Fællesskab: Vi arbejder i patruljeramme hvor spejderne har medbestemmelse i aktiviteterne og vi bruger princippet "Børn leder børn". Det vil sige at spejderne prøver at arbejde i en patrulje der bliver ledet af en jævnaldrende.
Gode Oplevelser: Vi forsøger ved Karupspejderne at give spejderne oplevelser der ligger ud over det sædvanlige. Det kan være alt fra at klatre, tage på spændende ture og løb til at lære at lave mad over bål. Vi planlægger vores aktiviteter således at udviklingen altid er høj men også så det er hyggeligt og så alle kan være med.